§1 Foreningens navn

Billund Gym & Fitness

§2 Foreningens hjemsted

Kløvervej 32B, 7190 Billund

§3 Foreningens formål

Foreningens formål er at give alle interesserede i Billund uanset alder, køn, nationalitet og færdigheder mulighed for at dyrke fitness eller deltage i foreningens fællesskaber.

§4 Medlemskab

4.1. Alle, der går ind for foreningens formål, kan blive medlem. Man er medlem af foreningen, når medlemskabet er registreret.

4.2. Medlemskab af foreningen forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen.

4.3. Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.

4.4. Medlemskabet er personligt og kan ikke benyttes eller overdrages til andre.

 

§5 Generalforsamlingen

5.1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

5.2. Enhver generalforsamling indkaldes sammen med dagsordenen med mindst 14 dages varsel ved enten bekendtgørelse i en lokalavis, på hjemmesiden, via opslag i Foreningen eller anden digital platform. Generalforsamling afholdes inden udgangen af marts. I tilfælde af pandemi eller anden form for forsamlingsforbud kan generalforsamlingen afholdes online med indkaldelse via tidligere nævnte platforme.

5.3. Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 7 dage før.

5.4. Stemmeret – Alle medlemmer, der er fyldt 15 år har stemmeret. Forældre til børn under 15 år har en stemme pr. barn – dog har intet medlem mere end én stemme

5.5. Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år

5.6. Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.

5.7. Generalforsamlingens dagsorden

  1.  Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelse og suppleanter

§6 Ekstraordinær generalforsamling

6.1. Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.

6.2. Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden.
Varsling som ved den ordinære generalforsamling.

§7 Bestyrelsen

7.1. Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.

7.2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en formand og en kasserer

7.3. Bestyrelsen vælges for 2 år og kan genvælges. Tre medlemmer er på valg i lige år og de øvrige to er på valg i ulige år. Det tilstræbes at formand og næstformand ikke er på valg samme år.

7.4. Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden, indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny. Suppleanter vælges for et år ad gangen.

7.5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.

§8 Regnskab/økonomi

8.1. Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1 -31/12)

8.2. Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.

8.3. Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende.

8.4. Fuldmagt til at hæve af Foreningens midler har alene kasserer og formand. Ved hævninger udover den almindelige drift, skal der foreligge en bestyrelsesbeslutning.

§9 Dispositionsret

9.1. Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Bestyrelsen kan uddelegere retten til at disponere til enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte arbejdsgrupper.
Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen.

9.2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

9.3. Ved større økonomiske beslutninger over 10.000kr skal et flertal i bestyrelsen have godkendt købet.

9.4. Bestyrelsesmedlemmerne kan foretage vedligeholdelsesmæssige og indkøb, så længe det er koordineret og informeret med resten af bestyrelsen.

9.5. Ved køb skal der kunne fremskaffes en kvittering eller en faktura.

§10 Vedtægtsændringer

Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.

§11 Opløsning af foreningen

11.1. Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som holdes med mindst en måneds mellemrum.

11.2. I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål, som besluttes på den opløsende generalforsamling

§12 Videoovervågning i centeret

12. Centeret er videoovervåget i fælleslokalerne, hvilket betyder medlemmerne samt bestyrelsen accepterer at der ved sjældne tilfælde må gennemgås videoovervågning i forbindelse med evt. hærværk eller tyveri. Videoovervågningen slettes automatisk efter 14 dage og opbevares sikkert.