• 06MAR

    Referat af generalforsamling 2023

    • Valg af dirigent

    Laila Ebbesen blev valgt

    • Bestyrelsens beretning

    I 2022 kom vi under vingerne på Billund Idrætsforening. Vi er der lige nu kun symbolsk men senere kommer vi under deres CVR under og med fælles økonomi. Vi råder dog fortsat 100 pct over vores egne penge og kan selv bestemme hvordan vi anvender vores midler.

    Fællesskabet med Billund IF betyder også at vi overgår til nyt regnskabssystem, så alt med regnskab kan varetages af Køb Kontorhænder ved DGI. Der er en mindre udgift forbundet med det, men det frigiver frivillige kræfter når der eksempelvis skal laves årsregnskab og søges tilskud hos kommunen.

    Patrick orienterede om de nye maskiner vi har fået i løbet af året. Vi er godt med og har gode moderne maskiner at tilbyde vores medlemmer.

    2022 blev året hvor alle medlemmer kom med over i det nye medlemssystem, ForeningsLet. Her fik vi overblik over hvor aktive mange medlemmer vi egentlig har. Tallet rundede 430 og vi valgte at sætte et midlertidigt stop for nye medlemmer, da der er tidspunkter på døgnet, hvor der er alt for mange i centret. Vi håber folk vil overveje at finde andre træningstidspunkter, når de ser at der er temmelig crowded i centret.

    • Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

    Regnskabet blev godkendt. Vi har en sund økonomi og er godt rustet til hvis det bliver nødvendigt at udskifte maskiner.

    • Fastsættelse af kontingent

    Vi fortsætter med de 190 kroner/måned.

    • Indkomne forslag

    Ingen forslag indkommet

    • Valg af bestyrelse og suppleanter

    Marianne blev genvalgt til bestyrelsen, og Heidi kom ind i stedet for Laila, der holder en pause fra bestyrelsen. Dennis og Mols er suppleanter.

    Dermed ser bestyrelsen således ud: Marianne, Patrick, Pernille, Heidi, Linea og Dennis og Mols som suppleanter.