• 16FEB

    Indkaldelse generalforsamling 16. marts 2026 kl. 19.00

    Mandag den 16. marts 2026 kl. 19.00

    Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Billund Gym & Fitness.

    Tid: Mandag den 16. marts 2026 kl. 19.00
    Sted: Billund Fitness, Kløvervej 32B, 7190 Billund


    Dagsorden

    1. Valg af dirigent
    2. Bestyrelsens beretning
    3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
    4. Fastsættelse af kontingent
    5. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer (se nedenfor)
    6. Valg af bestyrelse og suppleanter
    7. Eventuelt

    Valg til bestyrelsen:
    Lars, Tobias og Patrick er på valg og modtager alle genvalg.


    Forslag til vedtægtsændringer

    Bestyrelsen fremsætter forslag om følgende vedtægtsændringer. Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede.

    De nye vedtægter kan findes her https://billundfitness.dk/wp-content/uploads/2026/02/Vedtaegter-2026.docx.pdf

    §3 Foreningens formål — Formålsparagraffen udvides med en mere detaljeret beskrivelse af foreningens almennyttige formål, herunder at fremme interessen og kendskabet til fitness, virke for praktiske foranstaltninger der letter udøvelse af fitness, give råd og vejledning til medlemmer samt sikre økonomisk attraktiv adgang til fitness. Ændringen styrker foreningens skattemæssige grundlag som almennyttig forening.

    §4.5 Udmeldelse (ny) — Ny paragraf der beskriver udmeldelse proceduren. Udmeldelse kan ske via foreningens officielle kontaktadresse eller det digitale medlemssystem og træder i kraft ved udgangen af den betalte kontingentperiode.

    §5.2 Indkaldelse — Lokalavis fjernes som indkaldelsesmetode. I stedet tilføjes mail via medlemssystemet som indkaldelseskanal.

    §5.4 Stemmeret — Forenklet så formuleringen om forældres stemmeret på vegne af børn under 15 år udgår.

    §5.6 Dagsorden — Punktet “Eventuelt” tilføjes som fast punkt på generalforsamlingens dagsorden.

    §7.6 Digital signatur (ny) — Ny paragraf der fastslår at digital signatur er gyldig på lige fod med fysisk underskrift ved alle bestyrelsens beslutninger og aftaler.

    §8.5 Revision (ny) — Ny paragraf der fastslår at foreningens regnskab revideres af en statsautoriseret revisor valgt af bestyrelsen.

    §9.4 Dispositionsret — Paragraffen er omformuleret for klarhed.

    §11.2 Opløsning — Paragraffen omskrives så foreningens formue ved opløsning tilfalder foreninger af almennyttig karakter hvor fitness indgår i formålet, med Billund Kommune som administrator. Ændringen sikrer, at formålet ved ophør er forudbestemt i vedtægterne, hvilket er et krav for fortsat skattefritagelse.

    §12 Videoovervågning — Paragraffen omskrives og udvides med klare regler om dataansvar, adgangsret, formålsbegrænsning, slettefrist og overholdelse af databeskyttelseslovgivning.


    Forslag til dagsordenen sendes til formanden på [email protected] senest 7 dage før generalforsamlingen.

    Vi ser frem til at se jer!

    Med venlig hilsen
    Bestyrelsen, Billund Gym & Fitness